Fjernelse af tatovering – der er mange årsager til, hvorfor personer ønsker at få fjernet en tatovering. De fleste fortryder deres tatovering fordi deres livstil ændres, de bliver ældre, de stifter en familie, eller de skifter job. Kroppen ændres sig også med tiden, hvad der så godt ud i teenagerårene ser måske ikke længere pænt ud.

Faktum er, at hvis du står i en situation, hvor du overvejer at få fjernet en tatovering, så bør du allerede nu være opmærksom på, at det ikke er en simpel process – Det tager tid og det er ikke billigt. Samtidig er det en proces, hvor de forkerte beslutninger kan få alvorlige konsekvenser for din krop og dit liv.

Lad være at tage drastiske eller forhastet beslutninger, som du senere hen vil fortryde. Brug i stedet for 10 min på at denne artikel igennem, før du begynder din proces med at få fjernet en tatovering.

Tatoveringer

Tatoveringer stammer blandt andet fra den japanske kultur og har gennem mange tusind år været brugt til kropsforandringer eller som kropsudsmykninger. De senere år har tatoveringer i Danmark for alvor vundet indpas i den brede del af befolkning og det anslås, at op imod 600.000 danskere har en tatovering.

Tatoveringer er blevet et smykke til kroppen, samtidig med at tatoveringer er en udtryksmåde, der skaber opmærksomhed omkring identiteten.

Kort fortalt er en tatovering en permanet tegning, der skabes ved hjælp af en tatoveringsnål, der påfører farvepigment ind i huden.

tatovering - fjernelse af tatovering

Epidermis også kaldt overhuden fungerer som en slags tonet vindue over tatoveringen. Under epidermis ligger dermis, som består af fibervæv og andet væv fyldt med blodkar. Det er i dermis, at farvepigmentet fra tatoveringsnålen sprøjtes ind gentagende gange i en dybde af 1-2 mm, således at der opstår en tegning/tatovering. Såfremt tatoveringsnålen rammer fedvævet, vil der opstå rødme og hævelse.

Metoder til fjernelse af tatoveringer

Tatoveringer er permanente tegninger på din hud og derfor er det en vanskelig proces, at få dem fjernet fuldstændigt. Når det er sagt, så findes der flere forskellige metoder man kan benytte, til at få fjernet en tatovering på. Fælles for de fleste behandlingsmetoder er, at det er en langvarig proces fordi det er nødvendigt, at huden kan hele naturligt mellem behandlingerne. Den bedste metode, at få fjernet en tatovering på, afhænger af en lang række faktorer som eksempelvis tatoveringens størrelse, tatoveringens placering, tatoveringens farver, tatoveringens alder samt din krops evne til at hele/helbrede efter en behandling.

En anden afgørende faktor, der har stor betydning for valg af behandlingsmetode, er prisen for at få fjernet en tatovering. Det er ikke billigt at få fjernet en tatovering uanset, hvilken metode du vælger. Kvalitet og pris hænger ofte sammen så vær kritisk, hvis du ser et tilbud der lyder for godt til at være sandt.

Afhængigt af hvilken metode du vælger at anvende, bør du være opmærksom på at få fjernet en tatovering er forbundet med risici. Der kan opstå ardannelser, pigmentforandringer i huden, infektioner, hævelser og kløe, komplikationer osv.

Faktum er, at ikke alle tatoveringer kan fjernes fuldstændigt. Størstedelen af dem, som ønsker at få fjernet en tatovering vil opnå gode resultater, forudsat at de er modtagelig for den valgt behandlingsform. Det er desuden vigtigt, at din krop er rask inden du påbegynder processen med at få fjernet din tatovering. Såfremt du lider af en sygdom, der påvirker dit blodomløb eller dit immunsystem, så tag din egen læge med på råd inden du begynder den egentlige behandling.

 

Fjern tatoveringer med: Cremer – Tattoo Removal Cream.

En hurtig søgning på Google afsløre, at det er muligt at købe cremer på nettet, der lover at de kan fjerne tatoveringer helt eller delvist. Fælles for disse cremer er, at de skal påføres tatoveringen og derefter nedbryder cremen farvepigmenterne i tatoveringen gradvist med tiden. Cremerne markedsføres ofte som værende meget effektive, mindre smertefulde – og langt billigere end andre behandlingsalternativer.

Tattoo Removal Cream - fjernelse af tatovering

Dine alamklokker bør ringe nu. Det er ikke realistisk, at cremerne kan fjerne en tatovering. Disse cremer kan ikke købes lovligt, som håndkøb i den danske detailhandel fordi sundhedsstyrelsen aldrig ville godkende de skadelige stoffer som mange af cremerne indeholder. Hvis du alligevel tager chancen og anvender cremerne, så skal du være opmærksom på, at det er forbundet med en høj risiko for, at du får alvorlige allergiske reaktioner eller hudproblemer.

Pris: 400 kr. – 2500 kr.

Resultat: Tatoveringer kan ikke fjernes ved hjælp af cremer. Effekten er minimal eller ikke eksisterende.

Fordele/ulemper: Cremerne indeholder skadelige stoffer og er sundhedsfarlige, høj risiko for alvorlige allergiske reaktioner, høj risiko for brændende fornemmelse eller irriteret hud.

 

Fjernelse af tatoveringer med: Kirurgisk behandling

Tatoveringer kan fjernes ved kirurgisk behandling. Behandlingen udføres af en uddannet læge eller plastikkirurg. Huden omkring tatoveringen lokalbedøves, således at hele området bliver følelsesløst.  Derefter fjernes tatoveringen ved et indgreb i huden, med en skalpel, hvor tatoveringen bliver ”skåret ud”. Afslutningsvis bliver det blottet område, hvor tatoveringen har siddet syet sammen med flere sting.

Denne metode kan anvendes på små tatoveringer. Fordelen ved denne metode er, at tatoveringen bliver fuldstændigt fjernet. Ulempen er, at der dannes et ar som vil være synligt det sted, hvor tatoveringen har siddet. Kirurgisk behandling udføres på privathospitaler og prisen vil begynde fra omkring 3000 kr. Såfremt der er tale om specielle medicinske grunde til at få tatoveringen fjernet, kan dette indgreb ske på offentlige hospitaler. Det anbefales, at du tage din egen læge med på råd før du anvender denne metode.

Pris: 3000 kr. – 20.000 kr.

Resultat: Tatoveringen fjernes fuldstændigt.

Fordele/ulemper: Det er en behandlingsform, der er velegnet til små tatoveringer. Efter et kirurgisk indgreb er resultatet ofte tilfredsstillende. Ulempen er et synligt ar, der hvor tatoveringen har siddet. Indgrebet udføres af en uddannet læge, hvis virke er underlaget danske regler og love.

 

Fjernelse af tatoveringer med: Hudslibning (Dermabrasio) 

Hudslibning er en af de ældste metoder til at fjerne tatoveringer på og den kan spores
mange hundrede år tilbage, hvor man ved hjælp af primitive hjælpemidler sliber huden af, indtil tatoveringen er væk. I dag foregår behandlingen ved, at en uddannet læge eller plastikkirurg lægger en lokalbedøvelse, i det område af huden hvor tatoveringen sidder. Herefter anvendes et roterende mekanisk værktøj, som skræller huden af i lag, således at der opstår en hudafskrabning. Lægen vil derefter anlægge en bandage på hudafskrabningen. Kroppen vil derefter naturligt gendanne og hele det mistede hudlag over en periode af tid.

Denne form for behandling kræver stor teknisk dygtighed af den pågældende læge og behandlingen udføres kun få steder i Danmark. Hudslibninger er velegnet til meget små tatoveringer. Denne behandlingsform indebær risiko for ardannelse og infektion samt misfarvning af huden. Prisen for denne behandling begynder ved 5000 kr. – 15.000 kr. Hudslibning er i dag stort set erstattet af de populære laserbehandlinger. Det anbefales, at du tage din egen læge med på råd før du anvender denne metode.

Pris: 5000 kr. -15.000 kr.

Resultat: Tatoveringen fjernes helt eller delvist.

Fordele/ulemper: Det er en behandlingsform, der er velegnet til små eller overfladiske tatoveringer. Lægens faglige niveau har stor indflydelse på resultat af behandlingen. Få steder i Danmark, der tilbyder denne behandlingsform.

 

Fjernelse af tatovering med: Laserbehandlinger

Laserbehandlinger til fjernelse af tatoveringer er en meget populær behandlingsform. Behandlingen foregår ved hjælp af en laser, der skyder kortvarige laserstråler mod farvepigmentet i tatoveringen. Når laserstrålerne rammer farvepigmentet i tatoveringen varmes farvekornene op, så de eksplodere i mikroskopiske stykker. De mikroskopiske stykker af farvekorn fjernes herefter naturligt af kroppens immunsystem over en tidsperiode på et par uger.

For at fjerne en tatovering fuldstændigt, kræves der flere behandling og man skal indstille sig på, at der kan gå op til 4-6 uger mellem hver behandling. En behandling koster typisk mellem 500 kr. – 1500 kr. Laserbehandling af tatoveringer er ikke reguleret af dansk lov, hvilket betyder at alle og enhver kan udføre en behandling. Det faktum betyder, at man skal se sig godt for, inden man påbegynder en behandling.

Pris: 500 kr. – 2000 kr. pr behandling

Resultat: Tatoveringen fjernes helt eller delvist.

Fordele/ulemper: Laserbehandlinger er ikke reguleret af dansk lov. Det er på eget ansvar at få fjernet en tatovering ved hjælp af laserbehandlinger.  Det er nødvendigt med flere behandlinger. En behandling er hurtigt overstået. Behov for hvileperiode på 4-6 uger mellem hver behandling.

 

Desværre findes der ingen mirakelkur til fjernelse af en tatovering, derfor bør du være kritisk i forhold til den metode du vælger at anvende og bevidst om, at det er en proces, der tager tid og koster penge. Et godt råd er, at tage din egen læge med råd inden du påbegynder en behandling.

 

Fjernelse af tatovering med laserbehandlinger

Fjernelse af tatovering med laser er en populære behandlingsmetode, men at få fjernet en tatovering ved laserbehandling er på ingen måde en garanti for, at du står med et pænt resultat eller at din tatoveringen kan fjernes fuldstændigt. En behandler bør altid oplyse og vejlede om alle de faktorer, der har indflydelse på dit behandlingsresultat inden selv behandlingen påbegyndes.

De faktorer, der påvirker dit resultat  er eksempelvis: tatoveringens størrelse, tatoveringens placering, tatoveringens farver, tatoveringens alder, tatovørens faglige niveau, din heldbredstilstand, kvaliteten af det det anvendte laserudstyr osv.

De vigtigste faktorer, der har indflydelse på om en tatovering kan fjernes er:

Tatoverings størrelse: Det er vanskeligt at fjerne store og meget farvestærke tatoveringer, uden at det bliver en kæmpe belastning for kroppen og immunsystemet.

Tatoverings placering: Tatoveringer der er placeret på områder af kroppen, hvor huden er tynd og tæt på knoglerne, eksempelvis underarmen eller benene, er sværere at fjerne end tatoveringer, der er placeret steder på kroppen, hvor huden er tykkere som eksempelvis på ryggen eller på brystet.

Tatoveringens farver: Tatoveringens farver har stor betydning for om tatoveringen kan fjernes fuldstændigt. Sorte farver er normalt den farve, der lettest at fjerne. Grønne, blå og hvide nuancere er vanskeligere at fjerne fuldstændigt. Om farverne kan fjernes helt eller delvist  er desuden afhængigt af, hvilket laserudstyr der anvendes.

Tatoveringens alder: Ældre tatoveringer er lettere at fjerne fordi kroppens immunsystem med årene selv har fjernet en del af farvekornene i tatoveringen.

Tatovørens faglige niveau: En professionel tatovering er ofte vanskeligere og mere tidskrævende at fjerne i forhold til en amatør tatovering. Det skyldes at der anvendes flere farvepigmenter i en professionel tatovering, mens der i en amatør tatovering ofte kun er anvendt en enkelt farve.

Laserudstyret: Fællesbetegnelsen for det nyeste og det mest avancerede laserbehandlingsudstyr er Q-switched Nd YAG lasere. Såfremt behandleren anvender en Q-switched Nd YAG laser så vil sandsynligvis for, at du opnår et pænt resultat være langt højere end hvis en behandler anvender en lille billig lasermodel.

Din heldbredstilstand: Din helbredstilstand kan også have stor betydning for om det overhovedet er forsvarligt at påbegynde en laserbehandling. Det er vigtigt at din krop er rask og at dit Immunsystemet ikke er svækket inden du påbegynder en behandling. Hvis du lider af en sygdom der påvirker dit immunsystemet, så tag din egen læge med på råd inden du påbegynder en behandling.

 

Før laserbehandlingen af tatoveringen

En professionel behandler eller klinik vil altid foretage en prøvebehandling på din tatovering, for at vurdere om det er muligt at fjerne tatoveringen fuldstændigt.

Det er forbundet med smerte at få fjernet en tatovering med laserbehandling. De fleste oplever at smerten er på samme niveau, som da de fik tatoveringen lavet. Normalt udføres laserbehandlinger uden bedøvelse, men hvis din smertegrænse ikke er særlig høj så kan en lokalbedøvende salve, forud for behandlingen anvendes. Rådfør dig med din behandler om, hvilke salver du med fordel kan anvende, hvis du vil reducere smerten.

Før en laserbehandling påbegyndes skal du have udleveret nogle kraftige beskyttelsesbriller, så dine øjne ikke tager skade af laserstrålerne under behandlingen.

 

Laserbehandling af tatoveringen

Behandlingen foregår ved, at behandleren fører laserapparatet hen over din tatovering og skyder kortvarige laserstråler, der er ladet med energi ned på farvepigmenterne i tatoveringen. Når laserstrålerne rammer farvepigmentet i tatoveringen, varmes farvekornene op, så de sprænges i mikroskopiske stykker. Området hvor huden bliver ramt reagere øjeblikkeligt ved, at huden bliver hvid. Den hvid farve opstår fordi der sker en fordampning af vand i overhuden, når farvekornene bliver sprængt i mikroskopiske stykker af laserstrålerne. De mikroskopiske stykker af farvekorn fjernes naturligt de efterfølgende uger af kroppens immunsystem, ved at kroppens hvide blodlegemer transporterer dem væk og udskiller dem ligesom kroppens andre affaldsstoffer.

Det er meget vigtigt, at kroppen får en hvileperiode på et par uger, før der påbegyndes flere laserbehandlinger, så kroppens immunsystem kan nå at udskille de mikroskopiske farvekorn.

En behandling vare normalt 5-30 minutter afhængigt at størrelse på tatoveringen.
I denne video kan du se hvorledes en tatovering fjernes ved hjælp af en laser:

 

Efter laserbehandlingen af tatoveringen

Under en laserbehandling påvirkes huden af de meget høje temperaturer. Efter laserbehandlingen er afsluttet, vil du sandsynligvis opleve kløe, ømhed, blåmærker eller hævelse. Det behandlede område skal dækkes af en forbinding således, at der ikke opstår infektioner o. lign. Når tatoveringen er fjernet ,vil der gå nogle måneder før huden i det behandlet område igen ser normalt ud.

 

Antal behandlinger og pris

Antallet af behandlinger er afhængig af tatoveringens størrelse, placering, farver osv. Derfor varierer antallet af behandlinger fra person til person. En tatovering kan ikke fjernes ved kun 1 enkelt behandling. Som hovedregel bør man regne med, at det er nødvendigt med mindst 5 behandlinger, før tatoveringen er fuldstændigt fjernet.

Prisenerne for en behandling koster typisk mellem 500 kr. – 1500 kr.

 

Før du bestiller tid hos en behandler, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på reglerne for fjernelse af tatovering. Reglerne kan have stor betydning for om du opnår et pænt resultat eller om du havner i en situation, hvor behandlingen giver komplikationer eller ikke har nogen effekt.

 

Regler for fjernelse af tatoveringer

Regler for fjernelse af tatovering med laser er ikke reguleret af danske love og regler. Derfor er der de senere år er der sket en eksplosiv vækst i antallet af behandler, der tilbyder at fjerne tatoveringer ved hjælp af laserbehandleringer. Væksten skyldes til dels, branchens manglende love og regler samt det faktum, at der eksistere en mulighed for en behandler eller klinik, at opnå en høj profit baseret på en relativ lav investering.

Helt konkret betyder det, at alle og enhver kan tilbyde at fjerne tatoveringer ved hjælp af laser uden nogen form for ekspertise, uddannelse eller autorisation.  Din lokale kiosk ned på hjørnet kan i princippet investere i laserudstyr, som kan købes relativt billigt på nettet og så fjerne tatoveringer ved hjælp af laseren i baglokalet.  En skræmmende tanke ikke? Der findes allerede nu en del behandlere, der har øjnet chancen for at lave en fornuftig økonomisk forretning, ved at tilbyde at fjerne tatoveringer relativt billigt uden at de har den fornødne erfaring, ekspertise eller udstyr.

Faktum er, at du skal se dig godt for før du tager stilling til hvem, som skal fjerne din tatovering, så du ikke senere står i en situation med en laserbehandling af en tatovering som er gået galt. En hurtigt søgning på Google vedrørende fejlbehandlet tatoveringer med laserlys er ikke for sarte sjæle. Tag ikke chancen, det er på eget ansvar, at få fjernet din tatovering hos en tvivlsom behandler eller klinik, med tvivlsomt udstyr selv om det måske er økonomisk fristende.

 

Behandlere og klinikker

Tag nogle forholdsregler før du booker en tid hos en behandler, der tilbyder laserbehandlinger, således at du mindsker risikoen for at møde en tvivlsom behandler eller at du havner i en situation som du senere hen fortryder. Vær kritisk og grundig så er du bedre stillet i sidste ende.

Vælg en klinik eller behandler, der fremstår som professionel. Et godt udgangspunkt er at klinikken eller behandleren kun beskæftiger sig med laserbehandlinger eller andre behandlinger indenfor sundhedssektoren. Såfremt klinikken har tilknyttet en hudlæge, er det et plus. En hudlæge har en viden om hudens anatomi som de færreste behandlere kan matche.

Kontrollere klinikkens hjemmeside. Findes der nyttige informationer om selve laserbehandlingen, billede af klinikkens lokaler, beskrivelse af klinikkens udstyr, behandlernes uddannelse og erfaring osv.  En klinik som vil fremstå som værende professionel og troværdig har med garanti en tilhørende hjemmeside, som er meget beskrivende og med mange nyttige informationer.

Flere klinikker markedsfører sig med før og efter behandlinger af tatoveringer. Husk at vær kritisk – det er ingen garanti for at billederne er resultater af behandlinger foretaget på den pågældende klinik. (Tip: Google har en funktion, der gør at man kan søge på billeder – hvis du har en mistanke om, at billede er falsk, så prøv at kopiere billedet og brug billede funktionen i Google til at afsløre om billedet er købt eller har været brugt flere gange før).

Brug Googles søgefunktion til, at kontrollere klinikkens omdømme og navnet på behandleren. En simpel søgning kan give mange nyttige oplysninger.

At kontrollere om den pågældende behandler besidder den nødvendig erfaring og viden er svært at kontrollere. Derfor vær kritisk, stil spørgsmål og brug din mavefornemmelse fordi en behandler, der ikke har den nødvendige erfaring og ekspertise kan nemt gøre mere skade end gavn.

Laserudstyr til behandling af tatoveringer

En rigtig god indikation på om der er tale om en professionel behandler eller klinik er typen af laserudstyr, der bliver anvendt fordi der er meget stor forskel på prisen af laserudstyr. Billigt laserudstyr fra Asien sælges til priser fra omkring 15.000 kr. mens professionelt laserudstyr koster langt over 500.000 kr. Fællesbetegnelsen for det nyeste og mest effektive laserudstyr til fjernelse af tatoveringer hedder : Q-switched Nd YAG. Fordelen ved at bruge en laser, der tilhøre kategorien Q-switched Nd YAG er, at laserne er meget effektive og sandsynligheden for ardannelse er meget lille. Mange billig producerede lasere fra Kina er faktisk slet ikke beregnet til at fjerne tatoveringer med og derfor er risikoen for ardannelse meget stor.  En tommelfinger regel er, at kvalitet og pris hænger sammen derfor bør du kontrollere, hvilket udstyr behandleren anvender før du begynder din behandling.
Laserudstyr til behandling af tatoveringer -fjernelse af tatoveringer
Såfremt behandleren eller klinikken anvender laserudstyr, der er på størrelse med en ølkasse, så bør du ikke booke en tid eller få udført en behandling hos den pågældende. Brug Google til at kontrollere navnet på laseren, som den pågældende klinik anvender. Såfremt oplysningerne ikke fremgår af klinikkens hjemmeside, så ring til klinikken eller skriv en mail. Husk at kontrollere navnet på laseren, der bliver anvendt når du påbegynder din behandling.

De manglende regler og love for fjernelse af tatovering med laser betyder, at det ikke kan anbefales at møde uforberedt op hos en behandler eller på en klinik.  I sidste ende er det dit eget ansvar, hvordan behandlingen forløber og om behandlingsresultatet bliver pænt.

 

Anbefalinger til fjernelse af tatovering

Såfremt du har læst alle afsnittene, så er du bedre stillet end de fleste, der booker en tid eller møde uforberedt op hos en behandler eller på en klinik. De manglende lovkrav og regler for fjernelse af tatoveringer med laserbehandling medføre, at du skal se dig godt for i din søgen efter professionelle behandlere og klinikker. Det handler om at gøre sit forarbejde godt, så du reducere risikoen for at møde en tvivlsom behandler eller klinik. I nedenstående afsnit er en liste med anbefalinger, du kan bruge som tjekliste.

Mød aldrig uforberedt op til en behandler eller klinik.

  • Læs fjernelse af tatovering.com igennem. Søg evt. på www for flere informationer
  • Søg evt. på ”Jørgen Serup, overlæge Bispebjerg Hospital” – ekspert
  • Brug den nødvendige tid på at finde en professionel behandler eller klinik – undgå drastiske eller forhastet beslutninger.
  • Tag evt. din egen læge med på råd.
  • Vær opmærksom på, at branchen ikke er reguleret af love og regler
  • Vær opmærksom på, at få fjernet en tatovering tager tid og koster en del penge

 

Find en professionel behandler eller klinik:

  • ”Google” er din bedste ven – Brug Googles søgefunktion til at finde informationer om behandleren eller klinikkens omdømme mv.
  • Vælg en klinik eller behandlere, som kun beskæftiger sig med fjernelse at tatoveringer eller andre behandlinger indenfor sundhedssektoren
  • Kontrollere om klinikken har en hjemmeside, der indeholder nyttige informationer.
  • Kontrollere behandlerens erfaring og uddannelse
  • Kontrollere hvilken laser, der anvendes (Q-switched Nd YAG lasere er  fællesbetegnelsen for de bedste, nyeste og mest effektive lasere)
  • Kontrollere før/efter billeder evt. kundetilfredshed.
  • Kontrollere at der er rent og pænt på klinikken. (om hygiejnen er i orden)
  • En tilknyttet hudlæge er et plus.
  • Kvalitet og pris hænger ofte sammen – se dig godt for hvis du får et tilbud, der lyder for godt til at være sandt.

 

En professionel behandler eller klinik bør altid:

  • Indhente oplysninger fra dig om din heldbredstilstand og fakta om din tatovering.
  • Oplyse om behandlingsforløbet,
  • Oplyse om risici ved at få fjernet en tatovering med laser
  • Oplyse om evt. bivirkninger, komplikationer efter at behandlingen er afsluttet
  • Oplyse dig om antallet af behandlinger
  • Oplyse dig om prisen pr behandling – kig evt. efter fastprisaftaler.
  • Foretaget en prøvebehandling.
  • Give din krop en hvileperiode efter en laserbehandling på mindst 4-6 uger.
  • Give dig en vejledning evt. pjece i hvordan du plejer tatoveringen mellem behandlingerne
  • Stil spørgsmål – hvis en behandler ikke kan, eller vil besvare dine spørgsmål så bør du forlade klinikken omgående.

 

Husk altid at være kritisk, grundig og stil spørgsmål. Brug din viden og din mavefornemmelse ved dit første møde med en behandler eller på en klinik – Hvis du ikke føler dig tryg ved behandleren eller på klinikken så forlad stedet. Det er din krop det handler om, så tag ingen unødvendige chancer du senere hen vil fortryde. I sidste ende er det dit eget ansvar, hvilket resultat du står med når behandlingen er afsluttet.

 

Relevante links og kilder for yderligere information:

Spørg Videnskaben LIVE: Er tatoveringer farlige? Jørgen Serup ved Bispebjerg Hospital (Copenhagen University Hospital) svarer på spørgmål om tatoveringer og din sundhed.
https://youtu.be/MZo3nLYE-3o

Ifølge sundhedstyrelsen og deres vejledning om kosmetisk behandling (Kosmetisk behandling er behandling, hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet) fremgår det at private behandlingssteder må kun udføre kosmetisk behandling efter lovgivningen, hvis behandlerne er registreret i Sundhedsstyrelsen:

Links:Sundhedsstyrelsen – information om kosmetisk behandling

Det oplyses at reglerne om kosmetisk behandling blev ændret den 1. juli 2014

Links: Retsinformation

 

Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål, forslag til forbedringer af artiklen eller har noget andet på hjertet. Alle kommentarer vil blive besvaret hurtigst muligt.

 

Skriv et svar

Skriv venligst en kommentar!
Skriv venligst dit navn her